Tank D-vitamin ved kirken | Skt. Johannes kirke

Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Tank D-vitamin ved kirken

Tank D-vitamin ved kirken
Udgivet af Bjarke Løvind, fre d. 29. apr 2022, kl. 00:00
Voksne

De nye udearealer omkring kirken indbyder til ophold og refleksion. Særligt nu hvor solen er ved at stå så højt, at man selv på kirkens nordside kan placere sig på en bænk og få smidt D-vitamin lige i ansigtet. Arbejdet omkring kirken er blevet til med støtte fra Sallingfonden i efteråret 2021. Når de runde bede er beplantet er projektet ved at være i mål og områdets nye oase har taget form. Du kan se status på arbejdet underneden, men kig endelig også forbi inden da få lidt D-vitamin :-) 

Påskeliljer prydede foran kirken op til påske. Det er tanken at arealerne omkring kirken skal blomstre med som en smuk forårsbebuder.  

Pladsen foran kirken er nu åben i en lige linje ud mod Peter Sabroes Gade. Det giver en mere indbydende ankomst og plads til fællesskab efter vielser, begravelser, gudstjenester og andre begivenheder i kirken. Granitblokkene kan agere bænke.

Græsset mellem fliserne giver nogle smukke linker og spiller flot sammen med granitten. Det gør også indgangen mindre bastant og bidrager til et mere organisk udtryk i tråd med resten af arealerne.

På nordsiden af kirken er der anlagt snoede stier, der sammen med de forskudte fliser giver et smukt og organisk spil op mod kirken.  

På nordsiden er der tre bænke til en lille pause eller en stund i eftertænksomhed. 

Sydsiden har en rund bænk der indbyder til samtale og fællesskab.

Både på sydsiden og nordsiden er der runde bede, som med tiden skal beplantes.