Udgivet af Bjarke Løvind, fre d. 3. mar 2017, kl. 12:14

Nye afgrøder mod sult

Etiopien er så hårdt ramt af klimaforandringerne, at mange af de traditionelle afgrøder giver ringere og ringere udbytte på grund af tørke. Jorden udpines, og småbønderne sulter flere måneder om året.

I fem år har Folkekirkens Nødhjælp arbejdet på at indføre den latinamerikanske afgrøde quinoa i Etiopien. Quinoa er meget næringsrig og kan klare både tørke og frost.
I 2016 uddelte Folkekirkens Nødhjælp såsæd til de første 316 tørkeramte familier, som nu skal afprøve planten. Hvis forsøget lykkes – hvad alting tyder på – kan quinoa være med til at afhjælpe Etiopiens massive sultproblemer og gøre bønderne langt mere robuste over for de klimaforandringer, der har ramt landet for fuld styrke.


Meld dig som indsamler den 12. marts - så hjælper du verdens fattigste med initiativer som dette og mange andre initiativer, der er med til at forandre deres leveforhold. Læs mere her...


(foto: Mette Lund Sørensen)

Kategorier Frivillig