Udgivet ons d. 12. sep 2018, kl. 17:00

Vil du være med til at hylde og synliggøre det store frivillige engagement, der kendetegner folkekirken i Aarhus kommune?

Folkekirkesamvirket opfordrer til, at man sætter kryds i kalenderen ved Frivillig Fredag, den 28.september 2018 fra kl. 15.00 til 18.00.

Mange ved ikke, at der gøres et stort frivilligt arbejde i kirkerne. Folkekirkesamvirket ønsker at øge kendskabet til det frivillige arbejde i kirkerne og synes, at det frivillige arbejde i kirken fortjener at blive set. Dels hvor mange vi er - lige fra kaffe-bryggere og gudstjeneste-hjælpere over besøgsvenner og sorggruppeledere til menighedsrådsmedlemmer. Dels fordi vi gerne vil være og kan bruge endnu flere!

Derfor inviteres kirkens frivillige til møde på Store Torv, foran Domkirken, den 28. september. Der er taler (bl.a. ved biskoppen), kor-  og fællessang. Der er også arrangeret en lille fodtur gennem bymidten, og der afsluttes med en andagt i Domkirken.

Alle er velkomne! Hent indbydelse her!

Frivillig Fredag er Danmarks nationale frivillighedsdag. Over hele landet bliver frivilligheden fejret og vist frem ved diverse arrangementer.

Kategorier Frivillig