Udgivet ons d. 23. jan 2019, kl. 12:26

- til fællesskab med mad, hygge, brætspil og nørklerier
v. Anette Brøndum, sognepræst i Skt. Johannes Sogn

I et sogn som Skt. Johannes med en gennemsnitsalder under 30 år og med Universitetet som nabo vil det kun være naturligt, at det afspejler sig i kirkens liv. Da det er kendetegnendefor hele Aarhus midtby, at de unge udgør enstadigt voksende del af befolkningen, har det derfor væretoplagt at indgå i et samarbejde med et andet sogn om etprojekt rettet mod unge.

Derfor er Skt. Johannes Sogn gået sammen med vores nabosogn Skt. Markus Sogn om et projekt målrettet denne gruppe. Samarbejdet stopper imidlertid ikke her, idet vi i
skrivende stund har kontakter ude ved UngK (Ungdomskirken), Studenterpræsterne, forskellige ungdomsorganisationer, kommunen og andre mulige samarbejdspartnere.
Det har været og er vigtigt for os at signalere, at der ikke ligger nogen skjulte bagtanker bag om at lokke unge til at komme i kirke om søndagen, for det er ikke formålet.

Hensigten er at byde unge ind til et fællesskab, hvor man kan komme som den, man er og finde jævnaldrende unge, der har lyst til at lave mad sammen, spise sammen og hygge sig sammen. Projektet henvender sig til alle unge.

Den unge, som lige er kommet til byen, men som ikke har nået eller ikke har tid til at opbygge sit eget netværk, og derfor godt kunne tænke sig at indgå i et fællesskab/knytte kontakter. Den unge, som har været i byen i flere år, men begravede sig i bøger eller uddannelse, eller måske er droppet ud, og ikke lige fik taget hul på det sociale, men godt kunne tænke sig at møde nogle andre ind i mellem. Eller den unge, som bare har lyst til at møde andre unge i nogle
sammenhænge, hvor det ikke drejer sig om at tage sig godt ud, men bare komme som man er og undgå at betale i dyre domme for at gå ud, men bare kan falde ind. Projektet vil ud over at udmønte sig i ”Spis, spil og strik aftener” også indeholde nogle timer med sang ”Syng fra Højskolesangbogen” i forårssemesteret.

Aktiviteterne vil fordele sig over to matrikler, idet vi er to sogne, som samarbejder om projektet, hvorfor der også er en præst fra hvert sogn, som er tovholdere på projektet, Lisbeth Rasmussen fra Skt. Markus Sogn og Anette Brøndum fra Skt. Johannes Sogn.

”Spis, spil og strik”

”Syng fra Højskolesangbogen”

Johannes-gården, Skt. Johannes Allé 1 følgende torsdage kl. 17.30-21.00 i foråret 2019: 
d. 31.01. d. 28.02.
d. 28.03. d. 25.04. d. 23.05.

Skt. Markus Kirkes lokaler, Skt. Markus Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C følgende torsdage kl. 17.00-18.00 i foråret 2019:  
d. 17.01. d. 21.02. d. 21.03. d. 11.04.
d. 16.05.


Kategorier Voksne