Udgivet af Maj Dandanell, man d. 17. feb 2020, kl. 12:00

Hvad er fastelavn?
Søndag d. 23. februar 2020 er det fastelavnssøndag, og vi skal slå katten af tønden i Johannesgården kl. 10.30. Men hvad er fastelavn egentligt for en tradition?

Fastelavn strækker sig over 4 dage, og tæller fastelavnssøndag, fastelavnsmandag, hvide tirsdag og askeonsdag, der markerer den 40 dage lange faste. Fasten symboliserer de 40 dage Jesus fastede i ørkenen efter sin dåb.

I det man stod overfor en lang periode med askese, blev fastelavnen en tid for løssluppenhed, og hvor man tillod sig at spise alt det, der snart ville være forbudt. Under fasten måtte man for eksempel ikke spise kød og i nogle tilfælde heller ikke fisk.

I 1536 gik man bort fra den kristne faste, men bibeholdte den festlige del af fastelavn. 

Hvorfor slår vi katten af tønden?
Traditionen med at slå katten af tønden opstod, da man droppede fasten.

I gamle dage, helt frem til slutningen af 1800-tallet, slog man i bogstavelig forstand en kat af tønden. Den sorte kat blev anset for at være forbundet med djævlen, og det at slå katten ihjel var derfor et forsøg på at fordrive det onde.

I dag er det ikke katten, der får slag i tønden, men derimod en masser lækre spiselige sager. Det er stadig en dag for fest og morskab, hvor vi smovser os i fastelavnsboller, klæder os ud og får fra hus til hus og rasler.

Hvornår er det fastelavn?
Fastelavn falder altid syv uger før påskedag. Det veksler hvert år, hvornår påsken ligger, hvorfor det også veksler, hvornår fastelavn ligger. Fastelavn falder altid en søndag, nemlig fastelavnssøndag.

 

Kategorier Børn/Unge