Udgivet ons d. 19. feb 2020, kl. 14:00

Onsdag efter fastelavn - askeonsdag - indledes fasten frem til påsken, hvor man i nogle kirker afholder sig fra at spise og drikke bestemte ting. Men hvad skal faste gøre godt for?

I det moderne samfund faster nogle mennesker for at slanke sig og leve op til kulturbestemte mål for, hvordan man skal se ud. Det kan være surt og tvangspræget, og man kommer sjældent i mål, fordi det er pseudo: ”Jeg skal have minimælk i min cafe latte”!

Mennesker er vanedyr, og vi opbygger det meste af vores tilværelse på vaner. Men ofte har vi rigtigt dårlige vaner, som det kan være vanskeligt at bryde. Der kan faste være en hjælp: ”Nu drikker jeg ikke dagligt en halv flaske rødvin” - ”Nu gennemfører jeg min beslutning om ikke at ryge” - ”Nu bruger jeg kun min mobil til at ringe på” -”Nu går jeg tur mindst en time dagligt”.

Det får flere følger at bryde vanen: Jeg får frihed til noget andet og måske bedre; jeg kan tænke over, hvorfor jeg er underlagt mine vaner, og det er godt at tænke sig om; jeg kan overveje, hvad der betyder noget for mig, hvad jeg holder mig til, og hvad jeg vil gøre mere ud af.

Sådanne tanker og følelser kommer helt af sig selv under en faste, og er der en religiøs dimension inde over, udvider det perspektivet, og jeg føler mere for andre og for Gud. Fasten skaber også en bevidsthed om, at livet eller Gud bærer mig mere, end jeg tror.

Det er klart, at fastens tanker og følelser skal følges op af en beslutning for at blive til virkelighed. Faste er en god anledning til gode beslutninger, som ikke kun kredser om mig selv. Det kan fastetiden op til påske være. Den er også en forberedelse til påskefesten, så man er mere ren og klar til kristendommens afgørende begivenhed. Billedligt talt er fastetiden ligesom at undlade at proppe sig, lige inden man skal til et stort festmåltid.

Kategorier Ukategoriseret