Udgivet fre d. 28. feb 2020, kl. 13:09

Af Birgitte Stoklund Larsen, generalsekretær i Bibelselskabet 

”Vi advarer mod stærke billeder.” Sådan lyder det i TV-Avisen, når der skal vises billeder fra krigszoner eller dyremishandlinger. Jeg plejer at bruge samme advarsel, når jeg holder foredrag om bibeloversættelse. Det lyder ellers ret fredeligt, men det er et emne, der kan bringe sindene i kog. Hvorfor? Fordi det handler om det danske sprog, som optager folk. Og fordi det handler om den bibel, som mange mennesker heldigvis opfatter som ”deres.” ”Noas ark” har altid heddet Noas ark, så hvorfor skal det nu pludselig hedde ”Noas skib?” Bibelen er, som den er, den skal der ikke laves om på. Det er lidt som med julen.

Bibelen 2020 er en ny oversættelse af hele Bibelen. Det er en oversættelse, hvor der er tænkt meget på læserne. Hvad er det, der er særligt svært at forstå, hvis man ikke kender meget til kristendom eller bibelsprog? Og hvad ville det hedde på helt almindeligt, godt dansk? Hvordan kan man oversætte, så Patrick på 16 år og hans mor, sygeplejersken på 48 år, forstår det? Og hvad med hans storesøster Elisa, som læser samfundsfag på universitetet?

Der er nogle ord, som betyder én ting i Bibelen, men har en anden betydning i almindelig, daglig tale. Når man i Det Gamle Testamente for eksempel taler om ”en retfærdig mand”, så handler det ikke om en mand, der er fair, men om en mand, der gør det, Gud vil. Og når man hører om en hellig mand, har man ikke at gøre med en hyklerisk eller skinhellig person, men med et menneske udvalgt af Gud. At frygte Gud betyder ikke at være bange for Gud, forlade betyder ikke at gå væk. Og så videre og så videre. Der er mange ord, som er lette at misforstå.

Der kan også være ord, der har fået en anden betydning, siden den autoriserede oversættelse af Bibelen udkom i 1992. Når det i Markusevangeliet fortælles, at folk gik forbi de tre kors og ”spottede Jesus”, så ved en erfaren bibellæser, at de hånede ham, men Patrick på 16 ville nok mene, at de fik øje på ham. Moderne mennesker har heller ikke samme viden om landbrug og natur, som tidligere generationer af danskere har haft. Hvad er for eksempel avner? Og hvad er aks? I Bibelen 2020 bliver det til ”kornets skaller” og ”kornaks”.

 

Læserne har været med
Bibelen er ikke skrevet på dansk, men på hebraisk og græsk. Hvis man skal oversætte de bibelske tekster, skal man naturligvis have dyb indsigt i de bibelske sprog. Omvendt kan man ikke klare sig med det alene, hvis det skal være godt dansk. Derfor har der også været journalister, forfattere og retorikere involveret i oversættelsen sammen med de hebraisk- og græskkyndige.

Og så har læserne været med. Da en stor del af Det Gamle Testamente var oversat, inviterede Bibelselskabet læsegrupper til at læse med på teksterne: Hvad fungerede godt? Hvad var mindre godt? Mere end 500 mennesker læste med her og kom med mange vigtige tilbagemeldinger til oversætterne. Der blev stillet gode spørgsmål, som også fik oversætterne i tænkeboks igen: Når folk kom på den tanke, at Gud var begyndt at sms’e, så kunne det være en god ide at finde andre ord, end at ”Gud gav besked”. Flere var kede af, at engle var blevet til udsendinge. Det betød, at englene kom ind igen – med en præcisering af deres opgave, nemlig at være Guds sendebud. Nogle gymnasieelever syntes, at ”livsstyrke” var et lukket kirkeord, selvom det var tænkt som en sproglig nyskabelse til erstatning af ”velsignelse”, som på moderne dansk ofte bruges synonymt med tilladelse. Det betød, at velsignelse fik en renæssance.

Læserne gav mange og meget brugbare tilbagemeldinger om de nyoversatte tekster fra Det Gamle Testamente. Læserne var også med til at skærpe opmærksomheden for, hvor meget Bibelen er en fælles bog. Det er en bog, der ofte læses i fællesskab – og ofte læses højt. Derfor er der også i Bibelen 2020 arbejdet meget med, at teksterne skal være gode at læse højt. Indviklede sætningskonstruktioner med mange indskud egner sig for eksempel rigtig dårligt til højtlæsning – og får i øvrigt mange læsere til at falde fra. Hvis Patrick og Elisa skal give den nye bibel en chance, så er det vigtigt med et godt flow i teksten.   

 

Godt, moderne bibelsprog
Bibelen 2020 er en oversættelse af Bibelen til moderne dansk, men det er vigtigt at understrege, at det ikke er slang. Der er elskede ord og vendinger, der er gledet ud. Særligt de meget kendte steder vil naturligvis blive gransket ekstra nøje: Hvordan lyder juleevangeliet og den aronitiske velsignelse? Og hvad med Paulus’ hyldest til kærligheden i Første Korintherbrev kapitel 13?

Det lyder ikke, som det gjorde tidligere. For nogle vil det være et tab. Ligesom det helt indlysende er et tab, at nogle tråde kappes til traditionen i for eksempel salmebogen. Sådan er det, hver gang Bibelen nyoversættes. Et ord som miskundhed røg ud af Bibelen i 1992, men vi synger stadig ”Til himlene rækker din miskundhed, Gud” fra salmebogen. Omvendt vinder man også helt indlysende en større tilgængelighed, når Bibelen oversættes med den moderne læser for øje og med veludviklet sans for nutidens sprog og kultur.

De bibelske fortællinger er grundfortællinger i vores kultur. Vi har brug for teksterne til at forstå os selv og til at kaste lys ind over vores verden. Derfor er det vigtigt, at teksterne også er tilgængelige for moderne mennesker, og at det kan opleves som vedkommende og relevant – ja, livsvigtigt - at læse om en mors sorg og en fars glæde, fordi det også er vores sorg og vores glæde, det handler om.

Nye læsere kan begynde her. Og erfarne bibellæsere kan sikkert få et nyt blik på de gammelkendte tekster, når Gud taler moderne dansk. Kan Gud det? Selvfølgelig. Gud taler det sprog, vi taler. Og oversætterne har gjort deres bedste for, at der også er rytme og slidstyrke i Bibelen 2020.

Birgitte Stoklund Larsen er generalsekretær i Bibelselskabet.

Læs mere her: www.bibelselskabet.dk/bibelen2020  

Kategorier Ukategoriseret