Udgivet ons d. 15. apr 2020, kl. 09:24

Sognepræst Leise Christensen

Forleden gik jeg tur hen over den vestjyske hede et sted mellem Ringkøbing og Skjern. Lærkerne sang så højt, at jeg nærmest ikke kunne få ro til at lytte til min rockmusik på telefonen, en enkelt hugorm tittede frem mellem brune lyngplanter og snoede sig lynhurtigt tværs over stien, solen skinnede klart, og der var rigeligt med Coronaafstand – faktisk ikke et andet menneske i miles omkreds. Det var sådan en dag, hvor man kunne mærke, at livet er godt; at ud af en lang række dage, der hver især godt kunne synes lidt svedne i kanten, er der alligevel også gode og stærke dage, der fortæller en, at livet på trods af alle ting, der måtte sige det modsatte, er smukt og, ja, glædeligt; at der er frydefuld opstandelse på færde. Mens jeg gik der og var nærmest lykkelig, kom jeg til at tænke på en tegning fra tegneserien Radiserne, som jeg engang så. Hunden Nuser og en af Radiserne, Søren Brun, sidder ved kanten af en smuk sø og skuer ud i horisonten. Søren Brun er i sit vemodige hjørne og siger: ”En dag skal vi alle dø”. Til det svarer Nuser: ”Ja, men alle de andre dage skal vi ikke”. Det er gode ord at tage med sig i en tid, hvor meget handler om sygdom og død: Alle de andre dage skal vi ikke dø! Måske er vi på vej ud af krisen, måske ikke, det er vel for tidligt rigtigt at sige noget om det, men vi er på vej, og det er vi med påskens opstandelse i ryggen. 

Kategorier Gudstjenester