Udgivet fre d. 24. apr 2020, kl. 08:39

Sognepræst Anette Brøndum

Nogle ting følger én hele livet. Sådan har jeg det med bønnen Fadervor. Fadervor er den bøn, Jesus gav disciplene, da de spurgte, hvordan de skulle bede til Gud. Min Mormor lærte mig den, da jeg var en lille pige, og den har fulgt mig lige siden. Dengang gik jeg mest op i at lære remsen, så jeg kunne sige den sammen med hende for derigennem at opnå en lille fortrolig hyggestund mellem hende og mig. Siden blev den en del af det daglige aftenputteritual. Da jeg blev en ung pige tyede jeg til den, når jeg havde det svært, eller der var en situation, jeg ikke kunne overskue. Særligt kan jeg huske, at når jeg gik hjem fra byen og ikke var glad for at gå i mørket, dukkede den op i mit sind og gav mig modet til at fortsætte. For nyligt hørte jeg et interview med skuespillerinden Bodil Jørgensen, hvor hun fortalte, at da hun lå i respirator, havde hun forsøgt at stykke ordene sammen til Fadervor. Ingen ved, hvad der ligger foran os, hvem af os og hvor mange af os, der skal igennem et hårdt Covid-19 forløb, men jeg vil vove den påstand, at et Fadervor i ny og næ kan tæmme noget af den frygt, som mange af os bærer på i denne tid. Som der står i en kendt salme: ”Med et Fadervor i pagt skal du aldrig gyse!” (DDS 784).

Fadervor,  du som er i himlene! Helliget vorde dit navn, komme dit rige, ske din vilje  som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld,  som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke i fristelse, men fri os fra det onde. Thi dit er riget og magten og æren i evighed!  Amen.


Kategorier Gudstjenester