Udgivet man d. 4. maj 2020, kl. 10:49

Sognpræst Bent Arendt 

I dag er det 4. maj, og den følelse af glæde og befrielse, der knytter sig til i aften, er nedarvet i generationer. I år er det tilmed 75-året for Danmarks befrielse fra de onde år, hvor det nazistiske styre i Tyskland besatte og tyranniserede hele Europa med ufattelig grusomhed. At sætte lys i vinduerne i aften er ikke kun en gammel tradition, men at få del i 4. og 5. majs glæde og befrielse og billedligt talt at løbe ned på gaden og omfavne hinanden i fælles jubel.

Hvis du har følt dig corona-isoleret med tiltagende mismod, angst og ensomhedsfølelse, er 4. maj følelsen en påmindelse om, at den tilstand er en undtagelse fra livet, ligesom de onde år 1940-45 var en undtagelsestilstand. Undtagelsen kan gribe om sig som en besættelse og begrænse de gode ting, man ellers gerne vil gøre. Men det er en besættelse, som man må sige fra overfor i bevidstheden om, at det lysner, ligesom Hitlers begyndende nederlag i 1942-43 fik danskerne til at sige fra med voksende modstand og med regeringens afgang i august 1943. ”Aldrig mere” sagde man i maj 1945, og begyndte at opbygge det samfund, vi har i dag, hvor vi vil hinanden det godt.

Jeg tænker, at 4. og 5. maj følelsen kan hjælpe med at skabe en bevidsthed om, at glæde og befrielse, liv og mulighed, fællesskab og frihed venter lige om hjørnet, og foråret er allerede godt i gang. Det er også det kristne løfte, som der er mange tegn på i det liv, vi får givet. Det kan i visse perioder være vanskeligt at se tegnene, men gå dig en tur i aften og se lysene i vinduerne og hør kirkeklokkerne ringe som tegn på, hvad vi egentlig er sammen om.

Min bror og svigerinde har lavet en lille video på facebook og www.sktjohannes.dk  i stedet for den 4. maj koncert, de skulle have holdt i Skt. Johannes Kirke i aften. Den siger det samme.

Kategorier Gudstjenester