We are updating our website design to improve the experience on our site.

Bøn

Bøn
Udgivet ons d. 6. maj 2020, kl. 07:15
Gudstjenester

Sognepræst Leise Christensen

På fredag er det Bededag. Egentlig skulle det i Skt. Johannes Kirke have været en dag, der genlød af fest og glade dage med forventningsfulde konfirmander og deres familier. Men sådan bliver det som bekendt ikke i år. Det bliver ikke engang til en Bededag med en mere almindelig gudstjeneste, for kirken er ikke genåbnet endnu. Men derfor kan substansen i en Bededag godt materialisere sig alligevel: at man beder en bøn. At bede en bøn er ikke nogen indviklet sag. Man kan sige, at de to korteste og måske også mest udbredte bønner simpelthen er disse: ”Hjælp” eller ”Tak”. I al deres korthed repræsenterer de såmænd mange bønner. Bøn er ikke at sidestille med en bestillingsliste; måske får man ikke det, man beder om, men måske får man noget andet, nemlig en måde, hvorpå man kan leve med det, som er, eller som det nu blev. Måske forandres man selv i bønnen, så man bliver klar til at leve i verden; måske bønhøres man på en måde, man slet ikke have tænkt som en mulighed? Sikkert er det i hvert fald ud fra kristentroen, at Gud hører det bedende menneske – selv når det tror sig glemt eller forbigået. Bøn er livsudvidelse, bøn er åndedræt, bøn er hengivelse, bøn er overgivelse, bøn er tillid, bøn er forandring, bøn er reorientering, bøn er mødested med Jesus. Prøv det! Man kan begynde med Fadervor eller denne Bededagsbøn:

Gud Fader du er himlens øre. Du hører den bøn, som bliver sagt med spinkel stemme og tørre læber. Du lytter. Vi ved, at du vil have os til at gøre mod andre, som vi selv ønsker gjort mod os. Vi beder dig:

Hjælp os til at elske hinanden og giv vores fødder vinger, så vi med lette trin rejser os fra det dybe og følger dig, du, som er fra evighed til evighed.

AMEN. 

Elof Westergaard