Udgivet fre d. 15. maj 2020, kl. 09:05

Sognepræst Anette Brøndum 

Hun havde efterhånden vænnet sig til at være meget alene, så denne genåbning føltes lidt som at kaste sig i armene på det store Coronadyr. Hun var jo stadig i risikogruppen, om hvem sundhedsmyndighederne havde sagt, at de fortsat skulle holde to meters afstand. Mon folk nede i Brugsen stadig ville have in mente at holde den afstand til hende og andre - for en sikkerheds skyld? Det stod jo ikke skrevet nogen steder på hende, at hun var i risikogruppen. Det var dejligt, at sygehusvæsenet havde kunnet følge med her i Danmark, men hun havde sine bekymringer. Hun kiggede ud på æbletræet, der stod smukkest lige nu. ”Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig?... Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, …? Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; …” Mon det var nu, hun skulle tage de ord til sig, som dukkede op i erindringen. De kom til hende, mindst som hun ventede det, men hjalp hende til at komme videre med dagen. Det ville blive anderledes nu, men med god håndhygiejne, afstand, sprit og besindighed skulle forandringen nok føre noget godt med sig. Hun glædede sig i hvert fald til at se nogle af dem, hun ikke havde set i lang tid.


Kategorier Gudstjenester