Udgivet af Bjarke Løvind, fre d. 15. maj 2020, kl. 09:09

Efter ni ugers nedlukning kan kirkerne igen fejre gudstjeneste fra Kristihimmelfartsdag. Retningslinjerne er dog ikke på plads endnu. I Skt. Johannes Kirke afventer vi derfor de nøjagtige detaljer, men vi planlægger efter, at der d. 21 maj kl. 14.00 kan fejres Kr. Himmelfart i det fri på arealerne uden for kirken. Sognepræst Bent Arendt og FDF-Aarhus Musikkreds medvirker. Vi glæder os til at aktiviteterne igen kan komme igang. Så snart vi ved, hvad genåbningen indebærer vil vi opdatere kirkens hjemmeside og informere om de aktiviteter, der i første omgang kan komme igang igen. 

De reviderede "retningslinjer for en ansvarlig genåbning af folkekirken og andre trossamfund" er nu genstand for tværministeriel koordination og vil herefter blive offentliggjort på linje med retningslinjerne for andre sektorer, der er omfattet af anden fase af genåbningen.

Kategorier Nyheder