We are updating our website design to improve the experience on our site.

Genåbning

Genåbning
Udgivet af Bjarke Løvind, tir d. 19. maj 2020, kl. 14:30
Nyheder

Vi nu klar til at åbne kirken og sognegården. Det bliver ikke som det plejer lige med det samme, men vi er i gang igen, og det glæder vi os over. Vi følger de gennerelle anbefalinger, som ses i den grafiske illustration.

Underneden kan du læse, hvordan vi åbner op. Vi tager forbehold for, at nogle ting kan ændre sig hen ad vejen, både i forhold til de retningslinjer, der løbende justeres, og i forhold til, hvad der giver mening i praksis. Der vil hænge opslag i kirken og sognegården, og der informeres på hjemmesiden. I forbindelse med arrangementer vil der om nødvendigt gives nærmere retningslinjer. Vi forventer, der kommer nye anvisninger d. 8. juni.

Første gudstjeneste bliver Kr. Himmelfart torsdag d. 21. maj kl. 14.00, som vil foregå i kirken. Du kan læse mere her…

Gudstjenester


I forbindelse med gudstjenester vil der blive anvist pladser i kirkerummet, så skal vi holde 2 meters afstand mellem husstande. Ved symptomer på sygdom bør du ikke deltage. Det er vigtige med god håndhygiejne, og der vil opstilles dispensere med sprit. Nadveren vil foregå i mindre hold, og der vil blive anvist rute til og fra knæfaldet.   

Kirkekaffen flyttes til Johannesgården, hvor det er muligt at sidde flere og samtidig holde afstand.

Adgang til kirken


Der vil i hverdagene være adgang til kirkerummet igen. Her vil kun de øverste bænke ved lysgloben være disponible, og der vil ikke være adgang til kirkens toiletter.

Aktiviteter i Johannesgården


Ved aktiviteter i Johannesgården vil der i forbindelse med aktiviteter laves opstilling, så afstandskrav kan overholdes afhængig af pladsen, aktivitetens art og brugergruppen.

I første omgang begynder Håndarbejdscafé onsdage kl. 15.00-16.00. Åbent Hus forventes også at begynde torsdage kl. 14.00-16.00. Kontakt Jette Haugaard Nielsen tlf. 5374 6705, hvis du overvejer at deltage.

Kirkekontoret


Kirkekontoret er åbent for personlig betjening i normal åbningstid. Vi anbefaler dog telefon og e-mail, hvis det er muligt.  

Mærk selv efter


Åbningen af samfundet skaber utryghed hos mange, mens andre tager lettere på det. Vi gør, hvad vi kan for, at det skal være trygt at komme i kirken og i sognegården. Det er vigtigt, du mærker efter, hvad du kan være med til og overvejer, hvordan du bedst beskytter dig selv. F.eks. hvis du er i risikogruppen. Det er også vigtigt, vi bevarer en god dialog, så der bliver taget bedst hånd om overvejelser og bekymringer i forhold til genåbningen. Du er altid velkommen til at kontakte kirkekontoret eller kirkens medarbejdere.