KIRKEN I SAMSPIL

KIRKEN I SAMSPIL
Udgivet tir d. 26. maj 2020, kl. 09:19
Gudstjenester

Sogneprsæt Bent Arendt

Under kirkens coronanedlukning sammen med mange andre institutioner i samfundet, hvor folk samles, er nogle mennesker blevet skuffet over, at præsten eller kirke- og kulturmedarbejderen ikke har kontaktet dem og vist dem omsorg eller på anden hjulpet dem. Det har kirken dog for rigtigt mange mennesker, men der er naturligvis nogle, der ikke er kommet med, eftersom 75% af befolkningen er med i folkekirken. Præsten har typisk kontaktet personer, han allerede har haft kontakt med, hvad enten de kommer jævnligt i kirken eller har gjort brug af den samtale, dåb eller begravelse. Folkekirken er ikke et tele-, forsikrings- eller medieselskab, der ringer uanmeldt for at sælge en vare.

Hvad skal der så til, for at præsten henvender sig? Der skal et samspil til, hvor enhver, der har behov, selv tager kontakt og beder om en samtale, et besøg eller andet, der er brug for, under coronanedlukningen sågar indkøb. I alle tilfælde vil der blive lyttet og lavet aftaler. Præsten er ikke blot en erfaren samtalepartner med god psykologisk og medmenneskelig indsigt. Han har også ubetinget tavshedspligt, og han er ikke ude på at missionere. Af alle de mange samtaler om livet, jeg har, er der måske kun en femtedel, hvor vi er direkte inde på religiøse spørgsmål. Jeg prøver altid at finde tid indenfor en uge, og det er gratis.

Der er også en anden grund til, at kirken vil i samspil, nemlig af respekt for mennesker og i tillid til, at du godt kan, og vi sammen kan finde ud af noget. Vi er ikke alene om livet, og dit liv er lige så værdifuldt og betydningsfuldt som mit. Derfor er det også, kirken møder alle mennesker lige fra den hjemløse til dronningen. Men kirken er ikke Gud og kan ikke vide, om du har brug for noget, før du kommer med det.