We are updating our website design to improve the experience on our site.

Den kristne fortællerverden

Den kristne fortællerverden
Udgivet af Maj Dandanell, man d. 2. nov 2020, kl. 12:00
Voksne

Af sognepræst Bent Arendt 

Selvom Bibelens fortællinger måske ikke ligger så præcent i hukommelsen som de har gjort, så fylder både talemåder og begreber fortsat i sproget. Vores verdensanskuelse og måde at skrue en god fortælling sammen på er også ofte sammenfaldende med den kristne fortælling.

Kristendommen er så dybt indvævet i vores kultur, at den bestemmer vores sprog og holdninger. Talløse er de udtryk, der har deres oprindelse i Bibelen. Og vores livsindstilling: At livet i grunden er godt, og at det ender godt – er den kristne indstilling. 

For kristendommen handler om menneskers liv og erfaringer ikke om bestemte meninger. Selv en påstand som at menneskeheden har udviklet sig så meget, at den ikke længere behøver religioner, er i grunden en religiøs påstand. 

Hvad siger vi? Fire eksempler fra Bibelen: ”Har du talent?” og ”Man skal udnytte sine talenter.” – stammer fra Jesu lignelse om de betroede talenter fra Bibelens Nye Testamente, der er et billede på, hvordan vi kan forholde os til det liv, vi har fået betroet. Udtrykket bruges også om at have særlige evner. Oprindeligt er talent en møntfod på Jesu tid. ”Man skal ikke sætte sit lys under en skæppe.” - stammer fra Jesu bjergprædiken. Ethvert menneske har fået lys i sig ved at være skabt i Guds billede. Vi kan lyse for os selv og for andre, hvis vi knytter vores lys til det lys, Gud sætter ind i livet ved selv at være et menneske i Jesus. Derfor har ethvert menneske også sin egen værdi ved at være til, og der findes ikke uværdigt liv i det lys. ”Der er intet nyt under solen.” og ”Alt har sin tid… tid til at fødes og tid til at dø” - stammer fra Prædikerens Bog, som er en pessimistisk beskrivelse af menneskelivets forgængelighed og en opfordring til at få det bedste ud af det. 

Ordene har i lyset af kristendommen fået en drejning mod noget livsbekræftende, som det er sket med mange af ordene fra Bibelens Gamle Testamente. En god historie 

Når noget er spændende i bøger, på film, medier, spil, eller når vi selv fortæller en god historie, bygger det på Bibelens fortællingsverden. Vi skildrer et miljø, hvor mennesker lever deres liv - der kommer en krise, eller noget bryder ind i miljøet med krav eller krise – der bliver kamp, som truer med at ødelægge det hele – krisen spidser til – helten eller heltene kæmper sig enten igennem til forløsning, eller noget uventet sker – der opstår nye muligheder, fred, frihed eller forsoning, og livet bliver nyt. Det kan også være en fortælling om kampen mellem godt og ondt, liv og død, men strukturen er næsten altid den samme, som siger os noget, og som vi umiddelbart kan indgå i. Og det er den bibelske fortælling om livet og Guds indgriben og åbning. 

Man bliver opmærksom på det, hvis man ser en film fra f.eks. Indien (Bollywood-film). Den kan godt være fascinerende og dygtigt lavet, men for os er historien som regel dybt triviel og svær at følge med i. Ikke fordi der er noget galt med den, men fordi dens fortælleverden er fremmed for os, der er anderledes indvævet i den kristne fortælleverden.

Kommentarer

Tilføj kommentar