Hvorfor fejres høsten med en særlig gudstjeneste?

Hvorfor fejres høsten med en særlig gudstjeneste?
Udgivet af Maj Dandanell, tir d. 15. sep 2020, kl. 11:04
Gudstjenester

Høstgudstjeneste er en tradition, der stammer tilbage fra de dage, hvor Danmark var et landbrugssamfund. Her takkede man for en overstået høst.

Selvom vi ikke længere lever i et landbrugssamfund, giver høstgudstjeneste stadig mening i kirken. Nu giver den anledning til at takke for livet, og alt det vi omgiver os med i det daglige.

I Skt. Johannes Kirke fejrer vi høsten med en gudstjeneste, hvor kirken er festligt pyntet op med neg og blomster. Gudstjenesten finder sted søndag d. 27. september 2020, kl. 10.30.