Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

36 års kærlighed

36 års kærlighed
Udgivet tir d. 24. aug 2021, kl. 13:18
Voksne

Af Bent Arendt, sognepræst

I 1985 blev jeg præst i Skt. Johannes Sogn efter fem år som præst på landet. Det er så længe siden, at verden og sognet så anderledes ud. Verden var ved den kolde krigs afslutning, og Danmark blev regeret af firkløverregeringen med Poul Schlüter. Der var kun ganske få computere, og mobiltelefoner var på størrelse med skoletasker og kunne kun telefonere. I sognet boede fortrinsvis pensionister, og kirken havde mange tiltag og arrangementer for ældre. I dag er 75% af sognets beboere mellem 20 og 35 år, og kirken har mange arrangementer for unge og børnefamilier. Alle har mobiltelefon med en kapacitet en million gange større end datidens computere.

Så længe

36 år er lang tid, og mange har spurgt mig: ”Hvordan kan du holde samme arbejde ud så længe?” Dertil må jeg svare: ”Det er aldrig det samme arbejde. Hver arbejdsdag er ny og forskellig fra den foregående for en præst. Den ene dag arbejder man kun 5, den anden 15 timer. Der er nogle faste ting, man skal, men der er tusinde forskellige opgaver lige fra kaffebord til husbesøg til undervisning til gudstjeneste. Initiativet er langt hen ad vejen overladt til engagementet og samvittigheden, og det er spændende. Helt grundlæggende er det et arbejde med mennesker og deres liv i glæde og sorg, så der er ikke meget at blive træt af”.
Nogle gange, når det blev for hårdt, har jeg dog søgt andre græsgange, men det er endt med, at jeg ikke kunne svigte mange års kærlighed. For det sogn, Trøjborg og den nederste halvdel af Risvangen og Universitetsparken, og Kommunehospitalet, kunne i grunden kun vække kærlighed og glæde.

Kærlighedens frugter

Hver gang jeg er kommet fra et husbesøg, især i forbindelse med dåb, er jeg gået oplivet derfra. Der er en usædvanlig venlighed og åbenhed i sognet. Hver gang jeg har holdt et arrangement med undervisning, foredrag og samtaler, er jeg gået tankefuld og veloplagt derfra.
Der er en stor nysgerrighed i sognet. Hver gang jeg har samarbejdet med lokale foreninger og frivillige ved kirken om alt muligt lige fra loppemarkeder til kulturaktiviteter, har det skabt tro på fællesskabet.
Der er en stærk vilje til samskabelse i sognet. Hver gang jeg har været med til at tage nye initiativer sammen med kolleger og andre medarbejdere, har det skabt tro på fremtiden. Der er en lyst i kirken til at komme sognet til gode.
Og stedet; når jeg har gået tur på Nordre Kirkegård, i Riis Skov eller rundt i gaderne, har det givet oplevelsen af, at det her er et smukt sted.

Afskeden

Snart bliver jeg 70 år og skal på pension. Det bliver en lettelse af slippe for det hårde arbejde og det tunge ansvar. Men det bliver også et enormt savn; de tusindvis af mennesker, jeg har delt liv med, de talløse spændende og afvekslende opgaver, der nu ophører. Men præstearbejdet har også lært mig, hvor meget afsked der er forbundet med menneskers liv. Det er nødvendigt at give slip for at give plads til noget andet, og vi kan altid leve i forventning om noget andet, selv når vi skal dø. Også afskeden er præget af evighed, det vil sige; vi har det hele med os, alt, hvad vi har erfaret, og hvis vi er åbne for livet og ikke kredser for meget om os selv, kommer de glædeligste og mest værdifulde oplevelser til at fylde mest i sindet, fordi de fylder mest i livet. Derfor skal man have overbærenhed over for sin fortid og lade taknemmeligheden for alt, hvad der har været, åbne døren til det liv, der kommer. Det er altid livsbefordrende at kunne tage afsked i taknemmelighed.

Så tak for de 36 år, der gav anledning til kærlighed!


Der er afskedsgudstjeneste for sognepræst Bent Arendt d. 19. september kl. 10.30.