×

Advarselsmeddelelse

  • Begivenheden har allerede fundet sted.
Torsdag d. 6. juni 2019, Kl. 14:00 til kl. 16:00

Et humoristisk causeri  Ved pastor Christen Væver, Randers

Et causeri, som er en mosaik af mange gode historier, der har humoren og glæden i sig.

Christen Vævers liv har været et liv med gode historier, hvis gyldne pointer har hjulpet med til at

vække glæde og livsappetit – ja give lys – hvor hverdagen eller kunne være trist og grå og fortvivlende.

Velkommen til en eftermiddag, hvor vi skal være sammen om den gode historie, som fremkalder latter og smil, men samtidig giver lidt at tænke over.

Velkommen til en eftermiddag, hvor du måske kommer til at opleve en følelse af psykisk og fysisk velvære, som fornemmes godt for helbredet.

Humor kan reducere spændinger og bekræfter vores menneskelighed.

Humoren lader latteren komme gråden i forkøbet.

Og - humoren er den korteste vej mellem to mennesker, for når vi ler sammen, bliver vi så menneskelige og befriede, fordi vi ligner hinanden meget mere, end vi er forskellige. Ingen mennesker er perfekte.

Det er ikke svært at finde læger som siger, at humoren gavner vort helbred og forlænger livet – at humoren dermed er verdens bedste medicin?

Åbent Hus: Hyggen og fællesskabet er vigtige elementer i Åbent Hus, og derfor begynder vi altid med at drikke eftermiddagskaffe sammen. Over kaffen vendes stort og småt, der grines og synges fra Højskolesangbogen. 

Nogle gange er der et kort oplæg fra en taler, oplæsning eller et musikalsk indslag, og den sidste torsdag i måneden gøres der lidt ekstra ud af maden. Her serveres der suppe, koldskål, tarteletter eller hvad vi nu finder på. Det koster 20 kr. at være med. 

Pris
20 kr.