Torsdag d. 4. april 2019, Kl. 14:00 til kl. 16:00

"Sønderjysk kaffebord - og lidt om historien bag" ved Ulla Astrup og Anette Brøndum. Selvfølgelig med smagsprøver af de sønderjyske i specialiteter.

Har du endnu ikke stiftet bekendtskab med det sønderjyske kaffebord er dette en god anledning. Udover at få en introduktion til historien bag traditionen diskes der op med smagsprøver på 11 specialiteter, som hører det eftertragtede kagebord til.

Boller, Kringle, Stribekage, Lagkage, Rugbrødskage, Svesketærte, Kys og klap, Gode råd, Hvide fedtekager, Brune fedtekager og Ingenting.

Åbent Hus er et fællesskab, hvor alle er velkomne. Der er et varieret program og altid kaffe.

Hyggen og fællesskabet er vigtige elementer i Åbent Hus, og derfor begynder vi altid med at drikke eftermiddagskaffe sammen. Over kaffen vendes stort og småt, der grines og synges fra Højskolesangbogen. 

Nogle gange er der et kort oplæg fra en taler, oplæsning eller et musikalsk indslag, og den sidste torsdag i måneden gøres der lidt ekstra ud af maden. Her serveres der suppe, koldskål, tarteletter eller hvad vi nu finder på. Det koster 20 kr. at være med. 

Medvirkende
Anette Brøndum og Ulla Astrup
Sted
Johannesgården, Skt. Johannes Allé 1, 8000 Aarhus C
Pris
20 kr.