Torsdag d. 2. maj 2019, kl. 10:30

Børn elsker musik og sang, og de ved ikke noget bedre, end hvis forældrene synger og danser med dem. Til musikalsk legestue drejer alt sig om børnene, og der er plads til både jubelskrig, gråd, bleskift og amning.

Til musikalsk legestue bruger vi alle sanser. Vi synger børnesange og enkelte salmevers. Vi hører rim og remser, leger med faldskræm, rasleæg, tørklæder, danser og meget andet. Og når sæbeboblerne svæver rundt i rummet sidder de mindste med store øjne, mens de største af børnene forsøger at fange de svævende bobler. 

Der er ingen tilmelding og det er gratis at være at være med. Tag gerne en madpakke med. Kirken giver kaffe og saftevand, og der er også tid til fri leg og samtale.  

Læs mere i folderen om musikalsk legestue.