Onsdag d. 9. oktober 2019, kl. 19:00

Danmark?

Danmark er landet, hvor bøgen spejler sin top i bølgen blå. De grønne bøgetræer er ikke i sig selv danske. Malere, komponister og digtere har gjort dem danske og landskabet dansk. Danmark blev til i romantikken, og den er der endnu. Så længe vi taler dansk, er det der. Danmark lader, som om det er gammelt, men er faktisk ungt. Hans Hauge, lektor på Aarhus Universitet, viser, at Danmark både er et sted og et bevidsthedsfænomen, som findes inde i hovedet på danskerne. Danmark er noget, som vi forestiller os i fællesskab med andre danskere.

Om tænkepauser:

Aftenen begynder med et oplæg af forskeren, hvorefter de tilstedeværende kan være med i samtale og stille spørgsmål til aftenens tema. Man kan også bare være med på en lytter. Det er ikke nogen forudsætning for at være med, at man har læst den pågældende Tænkepause.

Sted
Johannesgården, Sankt Johannes Alle 1, 8000 Aarhus C