Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Åbent Hus - Bent Fabricius Bjerre v. Flemming Både

Dato
Torsdag d. 7. oktober 2021, Kl. 14:00 til kl. 16:00
Sted
Sankt Johannes Allé 1, 8000 Aarhus C., Sankt Johannes Alle 1, 8000 Aarhus C
Medvirkende
Kirke- og kulturmedarbejder Jette Haugaard Nielsen
Pris
20 kr.

Masser af gode sange, filmmusik og ikke mindst temaer og kendingsmelodier til mange TV-serier og udsendelser har gjort Bent Fabricius Bjerre kendt i det ganske land. Bent har gennem sine mere end 80 år haft et spændende liv som aktiv musiker, komponist og forretningsmand. 

Ikke mange opnår et så langt og intenst liv i musikkens tjeneste, og for mange danskere er han da også nærmest blevet lydsporet til danskernes liv. 

Foredraget handler om et flittig, spændende og seriøst arbejdende menneske, 3 ægteskaber, et musikliv, der startede før 2. verdenskrig og så skal vi selvfølgelig synge nogle af hans sange. 

Desuden vil Flemming synge og spille nogle af de bedste temaer, Bent har skrevet - Matador, Alley Cat, Olsen Banden osv.

Om Åbent Hus

Hyggen og fællesskabet er nok det vigtigste, når vi mødes i Åbent Hus, men der er også et spændende program. Det kan være foredrag, musikalske indslag, oplæsning, filmklip til quiz, og meget andet.

Sidste torsdag i måneden serveres der suppe, tarteletter, koldskål, eller hvad vi nu finder på.

Pris: 20 kr. i aftalte penge. Tilmelding er ikke nødvendig.