Et mødested

Skt. Johannes kirke og Johannesgården er et mødested på mange niveauer. Kirken er nabo til Århus Universitet og i Skt. Johannes sogn bor der mange småbørnsfamilier og studerende. Området er attraktivt med egne forretninger, natur og beliggenhed tæt på centrum.

I Skt. Johannes kirke prøver vi at imødekomme sognets sammensætning med mange forskellige tilbud. Der er derfor, foruden søndagens gudstjeneste, mange andre gudstjenester og aktiviteter.

Gudstjenesterne spænder fra børnegudstjenester for de mindste, stillegudstjeneste for de meditative, og forskellige former for musikgudstjenester. Der er i årets løb koncerter i kirken, og de fleste er gratis at komme til.

Kirken er i hverdagen et stille rum med en helt særlig atmosfære til fordybelse og reflektion. Hver dag er kirken åben fra kl.9-18 med undtagelse af, at der foregår en kirkelig handling. Ønsker man at tale med en præst er alle velkomne til at kontakte kirkens præster.

I Johannesgården foregår et varieret udbud af arrangementer og fællesskaber, man kan blive en del af, uden der stilles særlige krav. Der er legestue for de mindste, Åbent hus, Litteraturkreds og Højskoledage, kristendomsundervisning og aktuelle foredrag.


Sognet

Skt. Johannes sogn hører under Aarhus Domprovsti og Aarhus Stift.

Sognet har to bykvarterer – Trøjborg og Risvangen. På Trøjborg er der mange små lejligheder, fordi det tidligere har været et arbejderkvarter. Nu er det et studenterkvarter og 80% af beboerne er under 40 år. De studerende bor her typisk i 5-6 år, hvor mange stifter familie og får deres første barn. Når uddannelsen er afsluttet og lejligheden er for lille til en familie, flytter de ud fra sognet. Mange vil gerne blive boende, men de større boliger er dyre, og de fleste ligger i Risvangen. Risvangen har villaer, rækkehuse og eftertragtede boligforeningshuse.


Kirkens værdier

Skt. Johannes kirke

I Skt. Johannes Kirke arbejder vi konstant på at være en nutidig kirke for både unge og ældre, enlige og familier. "Det er vores vision at få kristendommens store ord ned på jorden gennem nutidig forkyndelse. Vi vil inddrage alle, der vil komme i kirken i et fællesskab på tværs af aldersgrupper og sociale lag."

Evangelisk-Luthersk

Med reformationen blev den danske kirke evangelisk-luthersk. Ordet evangelisk fortæller, at det er en protestantisk kirke, ikke en katolsk. Ordet luthersk fortæller, at dette er en kirke, der er bygget på reformatoren Martin Luthers teologi. Det vil sige den foruden Bibelen og de to oldkirkelige torsbekendelser har Luthers lille Katekismus og Den Augusburgske Bekendelse som en del af sin lære. Der ikke nogen nyere samlende bekendelses- eller formålserklæring for folkekirken. 

Folkekirke 

Siden Grundlovens indførelse i 1849 har vi kaldt kirken for Den Danske Folkekirke. Den danske kirke er den første i verden, der kalder sig en folkekirke. Der kan gives forskellige forklaringer på, hvad forskellen er på en folkekirke og en statskirke. Men grundlæggende kan man sige, at vi kalder det for en folkekirke for at signalere, at det ikke er statens kirke, men folkets. Knap 79% af den danske befolkning er medlemmer, og kirken har en flad struktur med en høj grad af lokal selvbestemmelse.  

 


Kirkens historie

Grundstenen til Skt. Johannes kirke blev nedlagt i 1902, og kirken blev indviet i 1905.
Arkitekt Haack Kampmann tegnede kirken og arkitekt Valdemar Schmidt stod for opførelsen.

Der er løbende sket ændringer i kirkerummet. Af det oprindelige er kun Alterpartiet og døbefonden tilbage.

Døbefonden

Er skænket af kobbersmedmester A. Wilson og fremstillet i dreven bronze. Låget er ophængt i en svingkran.

Alterpartiet

er malet af Knud Larsen, professor ved Kunstakadamiet i København. Billedet er et Nadverbillede. Den gyldne halvbue over alterbilledet er udformet som en vinranke.

Altersølvet

Kirken har to sæt altersølv. Det oprindelige og første Altersølv er skænket af Kulturministeriet og består af en kalk og en oblatdisk fra 1716. Det stammer oprindeligt fra en oplagt fregat. Det andet sæt Altersølv er skænket af guldsmed F. Hingelberg og består af en kalk, en oblatdisk, en kande og oblatæske.

Prædikestolen

Er fra 1960 og tegnet af arkitekt Aage C. Nielsen og fremstillet i egetræ. Udsmykningen er af kunstneren V. Foersom-Hegndal og forestiller symbolerne for de fire evangelister og i midterfeltet Kristus.

Fresko

Over udgangsdøren er Den tronende Kristus ses i sin himmelske herlighed. Det er udført i 1944 af maleren Harald Borre.

Krucifiks

Det store krucifiks på sydvæggen er skåret i egetræ af billedhuggeren Aage Bruun Jespersen og ophængt i 1975.

Orgelet

Er bygget af Marcussen & Søn. Det har 36 stemmer fordelt på 3 manualer og pedal. Orglet er fra 1978.

Glasmosaikvinduer

Tegnet af kunstmaler Arne Haugen Sørensen i 2005 og 2008. Du kan læse mere om kunstneren her.

Bronzefiguren

Udenfor kirkens hovedindgang står bronzefiguren Den fattige enkes skærv. Den er fremstillet og skænket af billedhuggeren Elias Ølsgaard i 1956.

Præsteboligen

Øst for kirken er der Præstebolig, der blev opført i 1912.

Johannesgården

Sognegården Johannesgården blev bygget i 1971. Der er siden sket om- og tilbygninger i 1989, 2001 og 2010.


Glasmosaikker i kirken

Arne Haugen Sørensens glasmosaikker i Skt. Johannes Kirke

I forbindelse med kirkens 100-års jubilæum i 2005 blev der opsat fire glasmosaikker af Arne Haugen Sørensen i kirkens sydvendte vinduer. De farvestrålende motiver fortæller om 'Uddrivelsen fra Paradis', 'Forhånelsen', 'Judaskysset' og 'Den sidste Nadver'.

Uddrivelsen fra Paradis Forhånelsen Judaskysset Den sidste nadver

I 2007 blev yderligere fire glasmosaikker, 'Jesu fødsel', 'Korsfæstelsen', 'Nedtagelsen' og 'Opstandelsen', opsat i kirkens nordside.

Jesu fødsel Korsfæstelsen Nedtagelsen Opstandelsen

Mosaikkerne fortæller om påskens begivenheder og tager afsæt i kirkens altertavle, som viser den sidste nadver; et motiv med undertoner af forræderi, afsløring og udstødelse. På trods af de dystre temaer understreges også påskens liv og opstandelseshåb gennem bl.a. stærke og varme farver som forstærkes af lysindfaldet gennem vinduerne.

Mosaikkerne er malet direkte på grundfarvede, udskårne glasstykker, som er samlet med blyindfatning og monteret i jernrammer. Endelig er de færdige mosaikker hængslet direkte på det oprindelige karmtræ. De farvestrålende mosaikker måler hver især over to meter i højden og er næsten en meter brede.

De første fire mosaikker er udført af Arne Haugen Sørensen hos Xavier Grau Montserrat i Barcelona i 2005, og mosaikkerne fra 2007 har Arne Haugen Sørensen hos Per Hebsgaard i Præstø.

Mosaikkerne i Skt. Johannes Kirke er Arne Haugen Sørensens største glasprojekt nogensinde, og kunstneren betegner selv mosaikkerne som 'sit livsværk i glas'.

Århus' biskop, Keld Holm, sagde ved indvielsen af mosaikerne:
'Det er unikke kunstværker, der her er skabt til Johanneskirken. Nu skal man passe på med at fortolke, men jeg har fået det ud af det, at Gud netop er her på vores tid og vores sted, selv om gudløsheden kan virke overvældende. Skt. Johannes Kirke er en af de mest spændende kirker med Kampmanns aftryk, ligesom den nu også har fået Arne Haugen Sørensens aftryk'.

Tak til de fonde som har støttet:

Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Danfoss Fonden, Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, Finn Reick-Andersens Familifond, Menighedsrådenes fond til udsmykning af danske kirker, Aage og Johanne Louis-Hansen Fond, og alle de menigheder, der ligeledes har støttet økonomisk. 


I 2017 blev to nye glasmosaikker af Arne Huagen Sørensen indsat i vinduerne i koret nærmest alteret. 

Jakobs kamp Den fortabte søn    
 
 

 

I foråret 2018 blev der indsat glasmosaikker kirkens sideskibe.

Jesu dåb Vandringsmanden De sørgende kvinder Kvinderne mod lyset

 

En særlig tak til de fonde som har støttet:

Augustinus Fonden, Salling Fondene og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Nedenfor kan du læse mere om glasmosaikkerne og de enkelte motiver.


Skt. Johannes og ørnen

Det Nye Testamente begynder med fire fortællinger om Jesus, de fire såkaldte evangelier. Dem der angiveligt har skrevet evangelierne kaldes for evangelister. Det er Markus, Matthæus, Lukas og Johannes og symbolerne: Løve, menneske, okse og ørn knytter sig til dem.  

Ørnen knytter sig til Johannesevangeliet, som er det fjerde evangelie i det nye testamente. Ørnen benyttes fordi Johannesevangeliet er det mest poetiske, bevingede og højtravende af evangelierne.