Skt. Johannes Sogn endte med én opstillingsliste. Der er derfor ikke valg i Skt. Johannes Sogn den 8. november. Det nye menighedsråd vil blive nærmere præsteret efter det er konstitueret ved menighedsrådsmødet i november.    


Skt. Johannes afholder orienterings og opstillingsmøde tirsdag den 13. september 2016 kl. 19.00.

Ved eventuelle spørgsmål i mellemtiden kan der rettes henvendelse til menighedsrådsformand Lone Weiling eller valgformand Leif Jensen


Menighedsrådsvalg 2016

Kirkeministeriet - Valg til menighedsråd 2016

Landsforeningen af menighedsråd

Facebook - Menighedsrådsvalg 2016


Mød op til dit lokale menighedsrådsvalg 2016

Menighedsrådet er din lokale kirkes ledelse. Vi arbejder for at sikre de bedste rammer for en levende og relevant folkekirke i dit sogn. Der er valg til menighedsrådet – og det er din chance for at få indflydelse på din kirke. Stil op som kandidat – eller kom og vær med til at vælge et nyt menighedsråd.

KOM TIL ORIENTERINGSMØDE

Alle menighedsråd indbyder til et offentligt orienteringsmøde. Her orienterer menighedsrådet om dets arbejde, kommende opgaver og reglerne for menighedsrådsvalget. I Skt. Johannes Sogn er det den 13. september kl. 19.00 i Johannesgården.

BLIV KANDIDAT - opstillingsmøde

I forlængelse af orienteringsmødet holder menighedsrådet et opstillingsmøde. Her kan der opstilles en eller flere kandidatlister til valget.
Det er typisk her, du skal møde op, hvis du ønsker at få dit navn på en kandidatliste. Opstillingsmødet er afgørende, fordi de opstillede kandidater automatisk er valgt, hvis der kun indleveres én liste.
Alle folkekirkemedlemmer i sognet – og sognebåndsløsere til sognet – der er fyldt 18 år, kan som udgangspunkt opstille på en kandidatliste til valget. Listen skal have opbakning fra mindst fem stillere. 

I langt de fleste sogne er kandidatlisten fra opstillingsmødet den eneste liste, der bliver indleveret – og dermed er det på opstillingsmødet, at du kan få indflydelse på, hvem der bliver valgt til det næste menighedsråd.
Indleveres der flere lister, afholdes der valg i sognet d. 8. november 2016.

OPSTILLINGEN I PRAKSIS - kandidatlister

Der skal anvendes en obligatorisk formular til kandidatlisterne. Den kan hentes på www.menighedsraadsvalg2016.dk eller på www.km.dk. Den udfyldte liste kan indleveres fra den 20. september kl. 19.00 indtil den 27. september kl. 19.00 til menighedsrådsformand Lone Weiling eller valgformand Leif Jensen.

Find detaljerne på www.menighedsraadsvalg2016.dk.