I Skt. Johannes Kirke foregår oplæsning af tekst og bønner i gudstjenesten ved frivillige kaldet lægmandslæsere. Det er med til at skabe en større variation i gudstjenesten og inddragelse af kirkens brugere.

Nogle bliver lægmandslæsere, fordi det har studiemæssig relevans, andre bliver det af ren personlig interesse.

Som lægmandlæser vil du:

· få erfaring i højtlæsning og stemmeføring overfor en større gruppe.

· få forståelse for gudstjenestens liturgi

· indgå i et team af andre læsere og samarbejde med kirkens præster.

· medvirke ved kirkens gudstjenester med 1 til 2 mdr. mellemrum.

Vi forventer, at du er pålidelig og kan fremtræde præsentabelt med tydelig stemmeføring for en forsamling.

Vi tilstræber et årligt kursus/ERFA-møde for kirkens lægmandslæsere.

Hvis det ønskes, tilbyder vi naturligvis også en udtalelse til dit CV.

Er du interesseret i at høre med, kan du kontakte Villy Schmith på mail: schmith.villy@gmail.com 

Lægmandslæserne koordineres af Villy Schmith og samarbejder med kirkens præster.